Bragt i Politologiske Studier, Vol. 5, no. 3, september 2002
Allen Buchanan, Dan W. Brock, Norman Daniels & Daniel Wikler: From Chance to Choice – Genetics & Justice. Cambridge 2000. 398 sider, 24,99$
AF JONAS HEIDE SMITH
Det er fornuftigt at være velforberedt. På denne spejderinspirerede baggrund forsøger fire bioetikere at håndtere den brede vifte af moralfilosofiske udfordringer, der er opstået – eller snart vil opstå – på baggrund af de videnskabelige landvindinger indenfor genetik. Med forfatternes egne ord forsøger de at bidrage til svaret på spørgsmålet:
What are the most basic moral principles that would guide public policy and individual choice concerning the use of genetic interventions in a just and humane society in which the powers of genetic intervention are much more developed that they are today?
Motivationen bag en sådan indsats er åbenlys. Genetikken – ikke mindst eksemplificeret ved det sensationsaffødende menneskelige genom-projekt – indtager en væsentlig position i den offentlige debat og stiller væsentlige spørgsmål til både sundhedsvæsen, lovgivere og almindelige borgere. Skal man intervenere? Bør man forsøge at udrydde arveligt betingede sygdomme? Hvem skal overhovedet definere hvilke egenskaber, der er ønskelige? Og – i forlængelse af disse spørgsmål – hvad er overhovedet sammenhængen mellem gener og egenskaber? Det sidste spørgsmål tildeles et fyldestgørende appendiks, der forsøger at rydde op i en række myter omkring sammenhængen mellem gener, egenskaber og adfærd. En sådan omhu er selvsagt affødt af emnets kontroversielle natur.
Med ethvert fokus på genmanipulation følger associationer til den videnskabeligt vidtløftige eugenik, der i det tyvende århundredes tidlige år nød en vis popularitet i store dele af den vestlige verden (herunder de skandinaviske velfærdsstater) og i sin nazistiske udlægning var teoretisk baggrund for massemord. Forfatterne understreger dog at man ikke, på denne tragiske historiske baggrund alene, kan afvise eugenikken som filosofisk fejlslagen. Den egentlige kongstanke bag de mangfoldige idékomplekser som siden har været samlet under eugenikkens fane var, at man kunne – og burde – forbedre menneskets tilværelse gennem selektion. En sådan tanke ligger i en vis forstand bag enhver abortlovgivning og forsøg på at udrydde genetisk betingede sygdomme.
Efter en historisk og filosofisk gennemgang af eugenikken forsøger forfatterne at opridse en moralfilosofisk analyse af hvordan man bør kombinere hensynet til personlig frihed med hensynet til det ufødte barns ve og vel og hensynet til den generelle sundhedstilstand i et samfund. I denne analyse trækkes især på John Rawls og Ronald Dworkin. Kun yderst henkastet henvises til den kontroversielle debat om menneskets natur som har udspillet sig i regi af sociobiologien og den evolutionære psykologi. Disse discipliner har beskæftiget sig med sammenhængen mellem evolution og adfærd og en af sociobiologiens grand old men, biologen Edward O. Wilson, har (ligesom politologen Robert Axelrod) uden blusel understreget sammenhængen mellem selve menneskets moral (du skal passe på din familie, du skal holde dit ord, du skal være god mod andre men ikke for god osv.) og dets evolutionære historie. Men det er altså ikke denne type teori om moral som interesserer de fire forfattere, men udelukkende en afsøgning af genetikkens udfordring til lovgivning og til vores opfattelse af forholdet mellem retfærdighed og tilfældighed (jævnfør titlen).
Pointen er naturligvis den at meget som tidligere måtte tilskrives naturens store lotteri i dag (eller i morgen) er under menneskelig kontrol og derfor i en vis forstand er samfundets ansvar. Har du en intelligenskvotient under middel? Tidligere var det sort uheld, men snart vil vi måske opleve at det er nogens skyld. Havde man blot afsat de fornødne ressourcer ville din genetiske sammensætning have kunnet være forbedret. From Chance to Choice repræsenterer en imponerende og gennemarbejdet indsats. Et vanskeligt, men aktuelt emne, behandles med stor grundighed og med stor detaljerigdom.
Stilen er sober. Der er ikke tale om et populærvidenskabeligt bidrag til den offentlige debat, men om en filosofisk analyse, der primært henvender sig til et akademisk publikum (uden dog nogensinde at blive utilgængelig for læsere uden decideret filosofisk baggrund).
Jonas Heide Smith er Cand.mag. i Medievidenskab og amanuensis ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, KU.