Anmeldelse af Clay Shirkys “Cognitive Surplus”

Teknologitænker Clay Shirkys “Cognitive Surplus” er mindre interessant end forgængeren. At den alligevel er strålende, siger noget om forfatterens format.

2001 lolcat

På side 121 af sin nye bog skriver Clay Shirky at “One of the weakest notions in the entire pop culture canon is that of innate generational differences, the idea that today’s thirtysomethings are members of a class of people called Generation X while twentysomethings are part of Generation Y, and that both differ innately from each other and from the baby boomers. […] a kind of astrology for decades instead of months“.

Man har bare lyst til at give manden en stort knus, når han skriver den slags, for hvor fungerer denne “weakest notion” dog som et tungt slør af dumhed i meget af debatten om nye teknologier og deres effekter.

Shirky – altid veloplagt og ofte kontrær – er et værn mod den slags dumhed. Han påpeger paradokser, identificerer forbindelser og dyrker det lange, tankevækkende perspektiv. Hovedpointen i “Cognitive Surplus” er at det vestlige menneske har oplevet en eksplosion i mangden af fritid og pludselig står med helt nye udtryksformer og organisatoriske muligheder i kraft af internettet. Dette kreative potentiale kan bruges til at photoshoppe nuttede kattekillinger, men det kan også bruges til at skabe et Wikipedia, organisere delebilordninger og mobilisere progressive sociale bevægelser. Især under bestemt forudsætninger, som Shirky søger at identificere.

Bogen udtrykker en præference for interaktivitet, som efter min mening er overophedet. I Shirkys verden er lolcats (som billedet ovenfor) og World of Warcraft-raids nødvendigvis mere fornuftige aktiviteter end brug af envejs-medier. Dette verdensbillede har et skar af teknologiromantik over sig.

Desuden bidrager “Cognitive Surplus” med en mindre sammenhængende pointe end forgængeren “Here Comes Everybody” fra 2008.

Men de historiske og socialpsykologiske pointer er tankevækkende og prosaen flyder elegant. Bogen er ingen milepæl, men er ikke desto mindre stærkt læseværdig.

Gode Ideer 2: Organisationens endeligt

Clay Shirky

Nye medier udsletter organisationer. Eller sagt anderledes: Nye digitale værktøjer forandrer det miljø, der tidligere gjorde det rationelt for individer at indgå i organiseret permanent samarbejde. Behovet for organisationer mindskes.

Clay Shirky, forfatter og New York University-underviser, udgav i 2008 bogen Here Comes Everybody: The Power of Organizing Without Organizations. Bogen har én altdominerende pointe: Vi i den opkoblede verden er med stormskridt på vej ind i en tid hvor store – og før så øjensynligt naturlige – organisationer, mister deres relevans.

Here Comes EverybodyPragteksemplet er naturligvis Wikipedia. Før i tiden (læs: for 15 år siden) var det utænkeligt at man kunne skabe et navigerbart leksikon med 10 millioner artikler uden en gigantisk styrende organisation og ret formidable omkostninger. I dag er det muligt fordi samarbejdets infrastruktur er forandret.

Shirky ekstrapolerer sådan set blot på baggrund af en anden ide; nemlig en af økonomen Ronal Coase’s. Coase gik i 1937 i kødet på et spørgsmål der var yderst relevant set fra en neoklassisk økonomisk vinkel: Hvorfor findes der virksomheder? Hvorfor findes der ikke bare enkeltindivider, der dynamisk indgår i forbindelser i markedet?

Coase’s svar var, at en virksomhed, samlet set, kan have en række fordele sammenlignet med en mængde enkeltindivider. En virksomhed kan nemlig have lavere transaktionsomkostninger; de omkostninger som er forbundet med at operere på et marked, hvor man skal skaffe sig information om priser, indgå komplicerede kontrakter osv.

Det kræver en vis volumen at overskue markedets muligheder, og en betydelig administration at håndtere store projekter. Eller: Det gjorde det i hvert fald. Shirkys pointe er at vi i nogle sammenhænge er langt mindre afhængige af store omkostningstunge organisationer/virksomheder i dag. Du kan sætte et professionelt udseende webnyhedsmedie op på en weekend og, hvis motivationen da er på plads hos indholdsleverandører, behøver du ikke have mange omkostninger til drift.

Det må ikke være sjovt at være dagblad…