Hvad ved du om uvidenhed?

Selv begavede mennesker overser ofte et basalt faktum: Uvidenhed om dit produkt betyder meget ofte simpelthen at folk ikke gider dig.

Et temmelig grundlæggende vilkår indenfor kommunikation er, at budskabet først trænger igennem, når modtageren vurderer det som relevant. Men ikke helt få overser denne børnelærdom. Når en undersøgelse viser at store dele af målgruppen ikke kender et givent produkt, konkluderer mange at der eksisterer et stort potentiale for øget kendskab og/eller at kommunikationsafdelingen ikke har gjort deres arbejde godt nok.

Virkeligheden er desværre ofte en anden. Vi er alle formålsrettede i vores videnstilegnelse – hvilket bare er en kringlet omskrivning af at vi ikke gider vide ret meget. Vi opsøger viden om ting som interesserer os, og vi bider mærke i ting som vi faktisk kunne finde på at købe/bruge/spise. Og det meste andet filtrerer vi bare fra. Så når 50 % aldrig har hørt om dit produkt, er det ofte fordi de har kategoriseret det som irrelevant – og ikke bare fordi de ikke er blevet tæppebombet med tilstrækkelig styrke.

Og omvendt: Dem der faktisk kender dig, er tit ikke langt fra at blive kunder.

Den virale markedsførings eneste problem er dens kritikere

Der spreder sig en konsensus: At virale markedsføringstiltag ofte er ubehjælpsomme og dermed tager opmærksomheden fra deres vellykkede artsfæller. Det første er nok rigtigt. Det andet er derimod rent sludder.

2010-03-04_2230

Svendborg Bibliotek har produceret et par billige, og noget gumpetunge, reklamefilm. De udgiver sig (delvist) for at være optaget med overvågningskamera, men det er tydeligt, at de er tænkt som markedsføring. De ligner altså et forsøg på at aktivere den forjættede virale effekt.

Det er ikke elegant. På den anden side: Det er der masser af små institutioners billige reklamer, som ikke er. Kriminelt er det ikke.

Dog er der folk som finder at denne type kommunikation, på en eller anden måde, ødelægger det for andre. Frederik Preisler, direktør i Mensch (Politiken 4/3-2010):

“Vi ser desværre mange reklamer som de her for tiden. De er billige at producere, og de er hurtige at sende videre. Problemet er, at de ødelægger den virale markedsføring som kanal. De ødelægger det – så at sige – for dem, der godt kan finde ud af det. Det svarer lidt til, at man ikke kan sende husstandsreklamer ud, fordi postkassen er fyldt med tilbudsaviser”

Det er en exceptionelt dårlig analogi. Producerer man en video, som jeg kun udsættes for, hvis nogen i mit netværk finder den særligt god, så vil jeg typisk aldrig blive udsat for den, hvis den faktisk er dårlig. Modsat f.eks. dårlige tv- eller biografreklamer. Viral markedsføring (det vil sige “forsøgsvist viral markedsføring”) skal altså NETOP igennem en kvalitetskontrol, før de når mig og ødelægger ikke noget som helst. De dårlige fylder IKKE op i min postkasse, for dertil når de aldrig.

Den eneste grund til at jeg faktisk af og til kommer til at bruge tid på dem, er at professionelle kommunikatører vælger at udtrykke deres forargelse i det offentlige rum.

Hvem er det lige, der larmer?