Min omverden hævder hårdnakket at 2008 skulle lakke mod enden. 2008, min ven, jeg synes aldrig rigtig vi lærte hinanden ordentligt at kende. Men lidt nåede vi da at have med hinanden at gøre. Og i den reduktionistiske sidst-på-året-ånd vil jeg nu opgøre det på listeform:
Bedste faglitterære bog: David Weinbergers Everything is Miscellaneous. Og da i særdeleshed første halvdel. Weinberger er måske ikke menneskehedens mest præcise repræsentant, men EiM er et festligt sammensurium af klassifikationsneurotikere, antikke filosoffer og velturnerede omformuleringer af gamle sandheder. Clays Shirkys Here Comes Everybody var også god.
Bedste skønlitterære bog: Robert Harris’ The Ghost. Selvom den var langt fra så god som Imperium.
Bedste film: Måske trods alt Juno. Tvivlsom nykonservativ morale and all. Ku’ også meget godt lide The Prestige.
Mest sete film: Utvivlsomt Ronja Røverdatter. With a vengeance. And then some.
Mest hørte musik: Flaming Lips’ Yoshimi Battles the Pink Robots. Kun 6 år for sent. Der er håb.
Mest hørte sang i hjemmet: Uden konkurrence, Sys Bjerres Malene. Vi tager den lige et par gange hver aften med danseshow.
Bedste nye gadget: Okay, det er min iPhone. Jeg fortæller folk at jeg primært er glad for kalenderfunktion og smart adressebog. Men i virkeligheden er jeg vild med hver eneste lille obskure feature. Altså udover podcast-download-funktionen, der vist ikke er helt bagt færdig.
Bedste podcast: Mark Kermode’s film reviews. Kermode er den største. Dernæst P1s Mennesker og Medier (kom tilbage Lasse Jensen!), P1a Filmland (for langt til min ringe transporttid, lær af Kermode) samt Thielke+Westerkams Kommunikationscast (bare bliv ved).
Bedste spil: Desktop Tower Defense. Kulminationen på årtusinders spildesign.