Nicholas Carrs hævder i bogen “The Shallows” at vi ofrer vores visdom på informationens alter.
Den amerikanske teknologiskribent Nicholas Carr har fået det store tech-hav til at skumme med sin påstand om at nettet eroderer vores evne til at tænke dybt, opnå egentlig forståelse og fastholde opmærksomheden i længere tid ad gangen. Wired har bragt et uddrag.
Jeg har ikke læst bogen – den er jo også meget lang, og de siger den slet ikke har nogen links! :-) – men det lyder jo interessant nok. Også fordi vi vel alle sammen på et eller andet plan mistænker at der er noget fundamentalt rigtigt i påstanden, hvordan det store fordele-og-ulemper-regnestykke end ser ud.
Til gengæld har jeg læst Jonah Lehrers noget kritiske anmeldelse i New York Times. Lehrer hæfter sig ved at Carrs bekymring næsten ordret ligner tidligere tiders sukken over sædernes forfald og ved at brug af digitale medier giver målbare forbedring af nogle kognitive funktioner.
Umiddelbart vil jeg dog mene: Det er tankevækkende og interessant at tidligere tiders kulturkritikere har brugt tilsvarende retorik om datidens nybrud, men det er ikke ligefrem et stærkt argument. Folk har i årtusinder påstået at have opfundet potenspiller (som bare ikke virkede). Det betyder ikke at Viagra er fup.
Desuden er hjernens udvikling jo et vigtigt element i diskussionen. Og umiddelbart synes præmissen at være at hjernens kapacitet er et nulsums-fænomen – altså at en forbedring et sted kun kan ske på bekostning af en forværring et andet sted. Er det egentlig overhovedet korrekt?