Folketwinget: Nedefra-og-op

Folketwinget
I hælene på Twittertinget (der samler folketingsmedlemmers twitter-beskeder) kommer Folketwinget. Sidstnævnte samler alle Twitterbeskeder TIL folketingsmedlemmer – dvs. alle Twitterbeskeder tagget med #folketinget.
Her er ikke tale om at staten (mv.) inddrager borgerne aktivt – her går det den anden vej – men alligevel meget interessant i den større digitaldemokratiske sammenhæng.

Bedst På Nettet: Debat er godt

WWW-kroner
I den årlige Bedst På Nettet-konkurrence indgår brugerinddragelse som et ikke videre tungt parameter. Dog vurderer man bl.a. hvorvidt hjemmesiden udnytter “mediets muligheder til at skabe dialog med brugerne i form af chat, debatfora, vejledende afstemninger m.m.?”. I bekræftende fald er der seks point at hente ifølge vurderingsgrundlaget (som p.t. er under revision).

Kbh.dk: Kommunens sociale ansigt

kbh.dk

Kbh.dk er Københavns Kommunes forsøg på at understøtte kommunens sociale liv via et selv-bygget (eller i hvert fald finansieret) socialt medie. Sitet er organiseret omkring bydele og tilbyder kalenderfunktion og bloggingværktøjer til interesserede borgere. Umiddelbart ser det ikke ud til at der er så mange af den slags.

Rudersdal.dk: Megadebatsiden

Rudersdal-header
Rudersdal Kommune inviterer borgere til at diskutere kommunale forhold via kommunens website. Det foregår primært i form af kommentarer til én side. Rudersdalborgerne har forhåbentlig nogle velsmurte scroll-hjul.

Men der er også mulighed for at modtage kommentarer til siden på email eller i RSS-form og de seneste kommentarer fremvises også på websitets forside. I skrivende stund har siden 260 kommentar-indlæg hvor det seneste (fra i dag) handler om kommunens (manglende) klimaindsats.