Tag: journalistik

Tvivlsom Facebook-journalistik

The Guardian, Forbes, Ritzau og mange andre elskede tydeligvis historien om at teenagere masseudvandrer fra Facebook. Dokumentationen var dog næsten latterligt tynd.

Hos The Guardian lød det “Facebook ‘dead and buried to teens’, research finds” og Politiken fortalte at “Teenagere siger farvel til Facebook“.  I det hele taget kørte historien om hvordan de kære unge giver den lyseblå kæmpe fingeren lystigt rundt i voldsomt mange nyhedsmedier.

The Guardian kaldte det et resultat fra et “extensive European study”, mens Politiken/Ritzau henviste til “en undersøgelse, som EU finansierer”.

Forskningsresultater altså? Det ville være så meget sagt. Den britiske antropolog David Miller havde skrevet et blogindlæg på websitet The Conversation. I dette blogindlæg havde han udtalt sig om teenageres forhold til Facebook med henvisning til det “Global Social Media Impact Study” som han leder. Det er dog værd at nævne:

  • Undersøgelsen er ikke færdig (datamaterialet indhentes i 2013/2014)
  • Ikke skyggen af et resultat er blevet publiceret som noget, der ligner en forskningsartikel
  • Millers konklusioner bygger primært på én gruppe unge i én britisk by
  • Ingen steder fremgår det hvor mange personer forskerne har interageret med

Der er altså tale om præliminære spekulationer i blogform baseret på et ufærdigt, kvalitativt forskningsprojekt.

Vender teenagere ryggen til Facebook? Det er der sikkert mange der gør. Er det så god en historie at relativt seriøst medier kaster enhver kildekritik overbord og glædeligt drøner afsted med en halv vind? Åbenbart. Tror vi på at nyhedsmedierne tænker før de publicerer? De gør det lidt svært for os…

 

DR-mand: Nej, nyheder skal da ikke være oplysende

DR Nyheder udbredte sig vidt og bredt om, at skilsmissetallet for yngre par er faldet. Det viste sig at være – i bedste fald – temmelig misvisende. Radioprogrammet Detektor bad den ansvarlige redaktør forholde sig til problemet. Det gik så ikke så godt.

Nogle gange, faktisk ikke så sjældent, skal man bare lade folk tale helt selv. Jeg holder mig derfor fra at kommentere nedenstående. Blot en smule baggrund:

DR kørte – på alle platforme – nyheden om at færre yngre par bliver skilt. De baserede udsagnet på tal fra Danmarks Statistik, der viste at:

  • I forhold til 1999 er der ikke sket nogen særlig udvikling
  • I forhold til 2006 er der sket en stigning i skilsmisser blandt yngre par
  • I forhold til 2004 er der sket et fald i skilsmisser blandt yngre par

Man har med andre ord valgt et helt arbitrært årstal (2004); med et andet årstal som udgangspunkt ville historien have været en ganske anden.

Detektors Thomas Buch Andersen konfronterede DR Nyheders indlandschef Lars Steen Pedersen med dette. Nedenfor kan du læse deres dialog.

Lars Steen Pedersen: Jamen, altså grunden til at vi vælger 2004, det er fordi vi ønsker at tage udgangspunkt i 2004. For ikke at gå for langt tilbage i forhold til de ændringer på mønster af hvor mange der bliver gift og så videre.

Thomas Buch Andersen: Hvis I så for eksempel havde valgt at tage tallene fra 2006, som jo også ligger lidt tættere på, og så får I de seneste 6 år, så ville I kunnet have lavet den modsatte historie, altså at der er sket en stigning i skilsmisser blandt yngre par. Hvad tænker du om det?

Lars Steen Pedersen: Nå, men altså nu tager vi udgangspunkt i 2004 og det er det vi, som du også selv fortæller om, det er de tal vi får trukket fra over den periode og vi får valideret tallene af Danmarks Statistik.

Thomas Buch Andersen: Men de tal I får fra Danmarks Statistik, de starter ikke i 2004 sådan som jeg forstår det. De starter i 1999 og går frem til 2012. Så det er jer, der træffer et valg på et tidspunkt, der siger, vi starter med at kigge på 2004 og frem til 2012.

Lars Steen Pedersen: De tal som vi får fra Danmarks Statistik er nogle tal, som de renser og bearbejder for os, så vi kan få de mest retvisende tal der er.

Thomas Buch Andersen: Men tallene fra 2006 og frem til 2012 er jo også valideret af Danmarks Statistik.

Lars Steen Pedersen: Jamen altså nu, nu bliver du ved med at køre rundt i noget med nogle forskellige årstal. Det vi kan tage udgangspunkt i er det som er det som lytterne kan tage udgangspunkt i, det er det indslag vi rent faktisk laver. Og der tager vi udgangspunkt i 2004 frem til 2012. Og det vi lægger frem, og det er det man skal forholde sig til, det er jo de ting som er valideret af Danmarks Statistik. Og det er valideret af de eksperter, også dem som medvirker i indslaget. Og det har de gjort, inden at vi bragte indslaget, og det har de gjort efter at vi har bragt indslaget. Så det er jo det, der er det væsentlige i det her.

Thomas Buch Andersen: Ville det ikke have været en lige så god historie, at der er sket en stigning i skilsmisser blandt yngre par?

Lars Steen Pedersen: Jamen, lad os nu forholde os til det indslag vi laver, og det er det der er det vigtige i det her.

Thomas Buch Andersen: Tak til indlandschef for DR Nyheder, Lars Steen Pedersen

Pia Kjærsgaard i Detektor

Den 17. januar 2012 fortalte Pia Kjærsgaard om sin holdning til tal og fakta i P1-programmet Detektor. Det er logik af en helt særlig kaliber.

Thomas Buch-Andersen (TBA), vært på Detektor, havde Pia Kjærsgaard (PK) i studiet. Han konfronterede hende med, at hun (i DR2 Debatten) havde kritiseret justitsminister Morten Bødskov for at finansloven var betydningsløs for de fattigste danskere. PKs ord var:

PK: De økonomisk dårligt stillede får 23 kroner mere om måneden. Jamen det er jo fantastisk.

Her følger Detektor-interviewet i sin helhed:

TBA: Såvidt PK i debatten på DR2 sidste uge. Men er det sandt, at de økonomisk dårligt stillede får 23 kroner mere om måneden? 23 kroner er størrelsen på den grønne check, som var Enhedslistens pris for at være med i finanslovsaftalen. Den betyder at alle med en indkomst under 212.000 kr får et tiskud, som skal kompensere for øgede sundheds- og energiafgifter. Så den kommer rent faktisk dårligt stillede danskere til gode med 23 kr om måneden. Men men finansloven afskaffer regeringen også starthjælpen som betyder at i hvert fald 4000 mennesker får mindst 2000 kr. mere om måneden efter skat. Og andre tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at også de mere end 5000 mennesker på introduktionsydelse vil få ca. 4500 kr mere om måneden. Jeg har spurgt PK hvor hun har det fra, at de økonomisk dårligt stillede får 23 kr mere om måneden…

PK: Det har jeg fra utallige eksempler i den almindelige debat. Jeg ved faktisk at, det er jeg ret sikker på, Radioavisen – DR Radioavisen – også har bragt det tal, at det de økonomisk dårligt stillede fik ud af det her finanslovforlig, hvor man jo havde lovet guld og grønne skove, det var 23 kr mere om måneden. Det har stået i utallige avisartikler altså det er – jeg tror det er sådan et kendt tal. Man kan også sige 280 kr. mere om året, men altså de der 23 kr mere om måneden, det tror jeg det har været, det har været det der har været det gængse. Og det jeg også oplevede i debatten, det var jo, at hverken Morten Bødskov, som var ude her med riven, eller Johanne Schmidt-Nielsen talte mig imod. Altså de var helt tavse. De havde haft alle tiders chance…

TBA: Men det gør vi så, havde jeg nær sagt, eller det gør fakta så.

PK: Ja

TBA: Altså når man ser på hvad for eksempel dem, som ikke længere skal være på starthjælp de får ud af de her af finansloven, så er det mindst 2000 kr om måneden efter skat. Hvorfor tæller du ikke dem med i gruppen af de økonomisk dårligt stillede uanset om Morten Bødskov og Johanne Schmidt-Nielsen siger det eller ej?

PK: Nej, men de er jo slappe. Øh, det er dem, der har siddet omkring bordet, og de burde jo have gået imod mig, så havde vi fået en diskussion af det. Det kan vi muligvis få en anden gang.

TBA: Men det er dig, der siger det.

PK: Jojo, men jeg må bare sige, at jeg holder mig til det gænge tal som har været de her 23 kr, altså det har jo stået som overskrifter i jeg ved ikke hvor mange steder uden at blive modsagt. Og det var det jeg tog til mig.

TBA: I hvor høj grad tjekker du de tal du bruger, inden du bruger dem?

PK: Jamen, i hvor høj grad tjekker Radioavisen de tal inden man bruger det i Radioavisen? Altså det modspørgsmål kunne jeg så stille.

TBA: Men hvilket ansvar har du som politiker for at bruge tal som der er hold i?

PK: Jomen jeg har det ansvar, at jeg kan sige det, og så er der nogle der kan modsige mig. Og det gør I så nu. Men der hvor jeg synes, det er uendeligt slapt det er, når de mennesker, der har siddet omkring bordet, IKKE modsiger mig. Har alle tiders chance for at sige “hvor har du det fra? Det vil vi godt lige have dokumenteret.” De klapper i som østers, fordi de ved jo også udmærket godt, at de tal som jeg brugte har været brugt i den daglige politiske debat. Der har jeg heller ikke hørt, de er blevet modsagt.

TBA: Et andet eksempel det er den gruppe der har været på introduktionsydelse. Det drejer sig om mere end 5000 personer. Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser at de vil få ca. 4500 kr. mere om måneden. Så er det sandt når du siger, at de økonomisk dårligt stillede får 23 kr mere om måneden med den nye finanslov?

PK: Jamen jeg må jo forholde mig til at de tal, der er blevet forelagt mig – og der kunne medierne måske også gøre lidt mere ud af at have et bedre baggrundsmateriale som vi politikere så går videre med – fordi det skal…

TBA: Det er så blandt andet derfor vi er – undskyld jeg afbryder – men det er så blandt andet derfor vi er sat i verden. Nu er du så…

PK: Jo men prøv lige at hør…

TBA: …forhåbentlig blevet klogere

PK: Nej. Det er I måske også. Altså det er jo set i bagklogskabens ulideligt klare lys. Så har man sådan et program på P1, som kan lege detektor og fred være med det (griner) det synes jeg egentlig er ret forfriskende…

TBA: Tak skal du have.

PK: Jeg synes det er sjovt at sidde her, men I kunne måske have gjort det for et halvt års tid siden.

TBA: Jamen det var…

PK: Ahh, 3-4 måneder siden.

TBA: Det var i sidste uge du sagde det.

PK: Jojo, jamen hold nu op. Altså jeg er jo ikke den første, der har sagt det. I kunne måske have gjort det allerførste gang det her tal var oppe, altså der må jeg da…

TBA: Så du mener, at tallet er fejlagtigt?

PK: Nej! Det mener jeg ikke det er, men I kan jo så heller ikke mene det, når I umiddelbart efter man har lavet den her aftale med den røde løftebrudsregering har lavet denne her aftale, så kunne I jo have sagt “hallo!” alle de gange hvor tallet har været nævnt. Fordi det er jo…

TBA: Så fordi vi ikke har været tidligere, så er tallet sandt?

PK: Ne.. ja! Det vil jeg stadigvæk sige det er, men hvorfor i alverden, fordi at jeg kommer med…

TBA: Hvordan hænger det sammen?

PK: … Nej men prøv lige at høre, fordi jeg kommer med det i debatten. Og der er måske en eller anden medarbejder der, oppe på Enhedslistens pressesekretariat eller et andet sted, der har sagt “Øv, det gik ikke så godt for Johanne Schmidt-Nielsen, nu skal Pia Kjærsgaard lige svare på det her.” Og det synes jeg, det synes jeg…

TBA: Det har vi ikke fået fra Enhedslisten, bare lige for at…

PK: Nej, men så fra Finansministeriet eller Socialdemokratiet, jeg er ligeglad, jeg tror ikke I selv har fundet ud af det. Så kvikke tror jeg ikke I er (griner).

TBA: Okay, det står for din regning.

PK: Ja, skidt nu være med det. Altså jeg må stadigvæk som politiker og i opposition, endda i SKARP oppossition, der ikke har ministerier til rådighed. Hvor jeg ikke har alle mulige beregninger til rådighed. Men det har den nye regering. Det har jeg ikke. Der må jeg meget forholde mig til hvad jeg kan læse gentagne gange i den meget, meget saglige, seriøse presse.

TBA: Hvis du nu havde chancen for at gøre det om, hvad ville du så, hvad ville du så sige nu?

PK: Så tror jeg jeg ville sige det samme (griner). Det tror jeg, jeg ville.  Altså hvorfor skal man komme, hvorfor skal man komme med alle de der forbehold?

Sagt i al videnskabelighed

test tubes 2
Man hører ofte – i nogle medier – journalister karakterisere undersøgelser som henholdsvist videnskabelige eller uvidenskabelige.

Typisk anvendes de uvidenskabelige som oplæg til debat eller kritiske spørgsmål, mens de videnskabelige refereres og anvendes som var det sandheder mejslet i sten og afleveret pænt indpakket på et mellemøstligt bjerg.

Denne 2-deling udvisker desværre et væsentligt faktum: At en hvilken som helst undersøgelse (i princippet i hvert fald) kan placeres på et kontinuum mellem elendig/utroværdig og perfekt/troværdig. Kvalitet er ikke et enten-eller, men et kompliceret spørgsmål med rigtig mange variationsmuligheder.

Det afgørende for den korrekte placering er ikke om undersøgelsen lugter videnskabeligt (f.eks. ved at komme fra et universitet eller være udført af en “forsker”). Det afgørende er heller ikke hvem der har sponsoreret den (skønt en sponsor med interesse i et bestemt udfald bør afføde særlig skepsis). Det afgørende er udelukkende hvordan undersøgelsen er udført (og så har den akademiske verden nogle hårde selektionsmekanismer som selvfølgelig er troværdighedsskabende for en undersøgelse at have været i gennem).

Rent journalistisk, synes jeg der er to væsentlige pointer: Hvis en undersøgelse er elendigt udført og dermed komplet utroværdig, så hjælper det ikke noget at understrege at den er “uvidenskabelig” – så kan den simpelthen ikke bruges til noget som helst (andet end måske at starte en samtale). Og hvis en undersøgelse er født på et universitet, kan den stadigvæk godt være hjælpeløs, da især hvis den ikke har været igennem en hård review-proces.

Den erkendelse synes jeg ikke er lige stærkt rodfæstet på alle redaktioner.