I oktober udgiver Nintendo deres håndholdte 3D-konsol i en ny version. Uden 3D. Og det er sikkert klog, for 3D er en teknologi som meget få rigtige mennesker gad se nærmere på.
For seks år siden talte gravalvorlige stemmer om at internettets naturlige, næste udviklingstrin var 3D. Repræsenteret ved det massivt overomtalte Second Life. Drømmen imploderede (heldigvis) hurtigt med et stumpt “plumpf”.
Ikke desto mindre repræsenterede tanken om at 3D nødvendigvis er 2D overlegent en næsten usårlig forestilling. Spil- og konsolproducenter udbredte sig om 3D-projektionens lyksagligheder, men som Nintendo 2DS og mange andre sigende omprioriteringer så tydeligt viser, havde man lige glemt det der med at spillerne også helst skulle kunne se fidusen (med eller uden briller).*
Det samme gjorde sig gældende hos verdens tv-producenter, der satte prangende 3D-klistermærker på deres produkter. Også selvom tv-køberne modtog nyskabelsen med rungende ligegyldighed. Både BBC og amerikanske ESPN opgiver nu deres 3D-udsendelser. Ingen ser det alligevel.
Biografbranchen er eneste tilbageværende bastion. I biografmørket har 3D udvist en vis levedygtighed, selvom den generelle begejstring også her hurtigt kølnede.
Man kan vælge at grine eller græde af alt dette. Men det interessante – ja, decideret mystiske – er hvordan så mange brancher med en sådan iver kunne forfølge en så (viser det sig nu) eklatant ringe ide. 3D-projektion er jo en rent teknologidrevet innovation. Det er noget man kan fremstille, men også noget man – hvis man faktisk er i stand til (og gider) at foretage gyldige brugerstudier – burde kunne opdage ikke holder.
Jeg er tilbøjelig til at mene, at teknikbegejstrede teknikere i dette tilfælde fik lov at styre udviklingen i en åbenlyst fjollet retning. På den anden side: Der var vel heller ikke et velartikuleret folkekrav om at man skulle udvikle tonefilm, farve-tv og SMS. Når du som hårdt prøvet CEO skal afgøre om udviklingsafdelingens seneste påfund er grums eller guld, er der så åbenlys, synlig forskel på de nævnte ideer?
Måske skal vi bare indse at selv mastodontiske – påstået fornuftstyrede – teknologiproducenter langt hen ad vejen famler i blinde. Spåkunst er svær. Men du kan i hvert fald roligt smide dine 3D-briller ud.
* Det er min blog, så jeg må gerne blande tingene lidt sammen. Men 3D-modellering (a la Second Life) er selvfølgelig forskellig fra 3D-projektion (a la 3D-tv). Min pointe er, at mange er faldet for påstanden om at 3D per definition er bedre end 2D.
