Børn er ikke hvad de har været
og voksne forstår ikke altid deres leg
Debatten om computerspil
spænder fra teknologiforskrækkelse til galoperende optimisme. DEN
DIGITALE LEG - OM BØRN OG COMPUTERSPIL forsøger at samle
trådene med henblik på oplyst stillingtagen. Bogens budskab er,
at man kan elske eller hade computere, men at samfundets udvikling
og børnenes egne valg forpligter forældre og pædagoger til at tage
stilling på et så solidt grundlag som muligt. Man må sætte sig udover,
at børn måske hellere vil sidde foran skærmen end at bygge træhuler,
ligesom man må holde sig for øje at børns valg ikke blot per definition
er uangribelige.
Bogen beskriver
computerspillets idéhistorie. Spillene beskrives, i den offentlige
debat, ofte med termer hentet fra den mest konservative mediekritik,
der traditionelt har været rettet mod fjernsynet. Men er det nye
interaktive medie ikke helt anderledes kompetenceudviklende og 'aktivt'?
Dagspressens debat om spillene analyseres for at udspalte de oftest
formulerede synspunkter. Disse synspunkter sammenholdes med forskningen
på området. Hvad kan man helt præcist sige om voldsspørgsmålet -
om de blodige billeders effekt - og om spillets mere generelle påvirkning
af spilleren?
Endelig forsøger
bogen at give et bud på hvordan vi kan forstå computerspillenes
funktion og potentiale blandt børn og unge. Hvor stor betydning
har genre og graden af realisme? Er nogle spiltyper bedre end andre
fra et pædagogisk synspunkt? Eller fra et kunstnerisk?
Bogen retter
sig mod forældre og pædagoger samt til enhver med interesse for
det nye medies historie og potentialer.
Simon Egenfeldt-Nielsen
er cand. psych. og Jonas Smith er bachelor i Film- og Medievidenskab.
Begge har beskæftiget sig videnskabeligt med emnet på deres respektive
studier og er forfattere til en række artikler om computerspil.
De er ligeledes begge opvokset med computeren som legekammerat.
|