PhD scholarship in level design available

Danmarks Designskole and IO interactive have announced a PhD scholarship in level design. The announcement is in Danish – not sure if they only want Danish speakers.

Ph.d.-stipendium i level-design i 3D action single-player spil

Et ph.d.-stipendium i level-design i 3D action single-player spil er ledig til besættelse pr. 14. december 2005 eller snarest derefter. Stipendiet finansieres i samarbejde mellem Danmarks Designskole og Io-Interactive. Arbejdssted bliver Danmarks Designskole og Io-Interactive.

Projektet skal identificere, analysere og besvare spørgsmålet om hvordan der dannes en attraktiv gameplay-oplevelse for spilleren samt konstruere et teoretisk værktøj til at foretage denne måling på dels allerede eksisterende titler, dels som er anvendeligt under udviklingen af nye titler.

Se uddybende beskrivelse på Danmarks Designskoles hjemmeside (www.dkds.dk).
Kvalifikationer

Ansøgere, der har opnået en kandidatgrad eller tilsvarende uddannelsesniveau kan tildeles et 3-årigt ph.d.-stipendium. Uddannelsen skal være fagligt relevant i forhold til projektbeskrivelsen.
Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse som ph.d.-stipendiat sker i henhold til protokollat til overenskomst for akademikere i staten om ph.d.-stipendiater mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Lønnen på basistrin 3 inkl. tillæg udgør 255.208,44 kr. pr. år (niveau 1.10.2004), hvortil kommer pensionsbidrag i henhold til protokollatet. Ph.d.-stipendiaten har pligt til at udføre arbejdsopgaver i et omfang, der ved ansættelse i et 3-årigt stipendium svarer til i alt 840 arbejdstimer.

Stipendiaten indskrives som ph.d.-studerende på Kunstakademiets Arkitektskole.
Ansøgning

Ansøgningen skal omfatte:

* En projektbeskrivelse på max. 5 normalsider, som skal indeholde en redegørelse for de vigtigste problemfelter, teoretisk orientering, metode, forhold til eksisterende forskning, valg af materiale samt refleksion over projektets perspektiver
* CV
* Eksamensbeviser og specialeudtalelse
* Evt. publikationsliste
* Tidsplan for arbejdet, herunder plan for evt. udlandsophold
* Evt. budget
* Tilsagn fra hovedvejleder

Danmarks Designskole opfordrer alle interesserede til at søge stipendiet uanset køn, alder, religion eller etnisk baggrund.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til forskningsleder Thomas Schødt Rasmussen, Danmarks Designskole, tlf. 35277593, e-mail: tsr@dkds.dk

Ansøgning og bilag i 3 eksemplarer mærkes ”Ph.d.-stipendium” og sendes til:

Danmarks Designskole
Strandboulevarden 47
2100 København Ø

således at den er skolen i hænde senest d. 20. november, 2005

Danmarks Designskole er en videregående uddannelsesinstitution under Kulturministeriet. Det er Danmarks Designskoles vision at kvalificere den studerende til at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i kunstneriske og videnskabelige studier på højeste internationale niveau indenfor design og tilgrænsende fag.

IO Interactive udvikler avancerede computer spil til det globale marked. Spil fra IO Interactive er kendt for deres innovative storytelling, fremragende gameplay og grafik og for deres raffinerede game technology.