Nye medier udsletter organisationer. Eller sagt anderledes: Nye digitale værktøjer forandrer det miljø, der tidligere gjorde det rationelt for individer at indgå i organiseret permanent samarbejde. Behovet for organisationer mindskes.
Clay Shirky, forfatter og New York University-underviser, udgav i 2008 bogen Here Comes Everybody: The Power of Organizing Without Organizations. Bogen har én altdominerende pointe: Vi i den opkoblede verden er med stormskridt på vej ind i en tid hvor store – og før så øjensynligt naturlige – organisationer, mister deres relevans.
Pragteksemplet er naturligvis Wikipedia. Før i tiden (læs: for 15 år siden) var det utænkeligt at man kunne skabe et navigerbart leksikon med 10 millioner artikler uden en gigantisk styrende organisation og ret formidable omkostninger. I dag er det muligt fordi samarbejdets infrastruktur er forandret.
Shirky ekstrapolerer sådan set blot på baggrund af en anden ide; nemlig en af økonomen Ronal Coase’s. Coase gik i 1937 i kødet på et spørgsmål der var yderst relevant set fra en neoklassisk økonomisk vinkel: Hvorfor findes der virksomheder? Hvorfor findes der ikke bare enkeltindivider, der dynamisk indgår i forbindelser i markedet?
Coase’s svar var, at en virksomhed, samlet set, kan have en række fordele sammenlignet med en mængde enkeltindivider. En virksomhed kan nemlig have lavere transaktionsomkostninger; de omkostninger som er forbundet med at operere på et marked, hvor man skal skaffe sig information om priser, indgå komplicerede kontrakter osv.
Det kræver en vis volumen at overskue markedets muligheder, og en betydelig administration at håndtere store projekter. Eller: Det gjorde det i hvert fald. Shirkys pointe er at vi i nogle sammenhænge er langt mindre afhængige af store omkostningstunge organisationer/virksomheder i dag. Du kan sætte et professionelt udseende webnyhedsmedie op på en weekend og, hvis motivationen da er på plads hos indholdsleverandører, behøver du ikke have mange omkostninger til drift.
Det må ikke være sjovt at være dagblad…