Man gjorde et onlineleksikon fortræd

God Morgen Danmark

Den 13. maj bragte TV 2s Go’morgen Danmark et indslag som gjorde grin med Wikipedia. Det skulle de aldrig have gjort.

Lad os lige få kronologien på plads. Den 7. maj beskrev Politiken hvordan en irsk studerende via Wikipedia havde fuppet adskillige internationale medier til at bringe et forfalsket citat fra en afdød filmkomponist. Fem dage senere – den 13. maj – brugte værterne i TV 2s Egmont-producerede Go’morgen Danmark anledningen til at advare om det brugerredigerede leksikons (påståede) troværdighedsproblem ved at citere fra hinandens opslag som (angiveligt) indeholdt faktuelle fejl. Indslaget kommer her:

At hævde at dette, på overfladen uskyldige, indslag fik sindende i kog svarer omtrent til at betegne Mogens Camre som “til højre for midten”.

Der opstod, på forbløffende kort tid, en sand lavine af protestråb mod indslaget på Twitter, hvor diskussionen i løbet af den 14. maj blev organiseret under hash-tagget #tv2wikigate. En række blogs – f.eks. pcblog – tog også hurtigt sagen op, ligesom en heftig og omfangsrig diskussion tog fart på Landsbybrønden-sektionen af det danske Wikipedia. Her opstod, meget hurtigt, den påstand at de ukorrekte oplysninger som TV2-værterne havde fundet var blevet plantet af programredaktionen selv. Og det førte til stor ophidselse og fælles front om en klage til pressenævnet.

TV 2 selv gjorde to ting. Man udsendte, om eftermiddagen den 15. maj – en pressemeddelse. Heri forsvarede man indslaget med den begrundelse at det var “på sin plads at gøre opmærksom på, at der kan være fejl i opslagsværket, hvad enten de er plantede eller ej”. Samme dag deltog TV 2-redaktør Jes Schrøder i et interview med Journalisten, hvor han ligeledes forsvarede indslaget. Og en times tid senere blev cirklen sluttet da Politiken bragte artiklen TV 2 fuskede med Wikipedia.

Indslaget var altså ligeså kort som vreden var stor. Men hvad skal man mene om sagen? For det første var der – hvilket står klart for dig, kære læser, som faktisk har SET indslaget – ikke tale om den form for skandaløs omgang med virkeligheden som rigtig mange debattører forestillede sig. Redaktionen havde ikke rettet i Wikipedia for derved at kunne vise at leksikon’et er utroværdigt; de havde rettet i Wikipedia for at at vise at man kan angive forkerte oplysninger på Wikipedia hvis man har lyst. Og medmindre man har 3D-briller på, er stærkt beruset eller stærkt ophidset (eller alle tre ting på en gang) så fremgår dette faktum af indslaget.

Så morgenværterne er stort set uskyldsrene i forhold til den, trods alt, mest alvorlige af alle anklagerne (en anklage som stadig titter frem i diskussionen), nemlig at de skulle have fabrikeret en nyhed ud af ingenting.

Til gengæld begik de, efter min vurdering, to (eventuelt tre) store brølere.

Den første var af etisk karakter. Redaktionen vandaliserede, om end i begrænset omfang – Wikipedia. Man besøgte altså det, som, efter min og mange andres mening, er den mest fantastiske internetkulturelle frembringelse – stedet hvor frivillige på mest behjertede vis lægger uanede mængder arbejde og viden – og så begik man stedets absolut største faux pas: Bevidst vandalisme.

Den anden var af grundlæggende journalistisk karakter. På grund af uvidenhed og manglende research spredte man den usandhed at ingen overvåger Wikipedia. De mange mange mennesker i verden som netop yder denne indsats (for blandt andet at komme vandalisme til livs) er levende bevis på det modsatte.

Man kan tale om en tredje fejl på et lidt andet niveau. Redaktionen forstod ikke hvilken dyb modvilje, der faktisk findes iblandt mange fortalere for nye medier imod gamle medier. En modvilje, der blandt andet følger af den eklatant dårlige presse som de nye medier (mener nogle) udsættes for når nyheder om sociale medier går op i pædofilitrusler, sikkerhedsproblemer og problematiske ejerskabsmodeller på Facebook. Når et gammelt medie (set fra dette perspektiv) kaster sig over et så idealistisk og presse-svagt projekt som Wikipedia, så flyver fløjten af kedlen og modviljen bliver til et vulkanudbrud.

I dette vulkanudbrud brændte nuancerne desværre til aske på få sekunder. Go’morgen Danmark jokkede tungt i spinaten, men dele af modstanden var så overophedet, og selvretfærdigheden så tyk, at det næsten (heller ikke) var til at bære.

Tilbage står et brugerdrevet onlineleksikon, et lille digitalt mirakel, som let image-mæssigt tilsølet, men grundlæggende uplettet. Alle sine svagheder til trods fortjener det al den lovsang vi har kræfter til at synge. Det fortjener hverken overfladisk sludder eller højspændt overfølsomhed.

Opdatering (17/05/2009): Overskrifts Underskrift har en udførlig kronologisk oversigt

Gode Ideer 2: Organisationens endeligt

Clay Shirky

Nye medier udsletter organisationer. Eller sagt anderledes: Nye digitale værktøjer forandrer det miljø, der tidligere gjorde det rationelt for individer at indgå i organiseret permanent samarbejde. Behovet for organisationer mindskes.

Clay Shirky, forfatter og New York University-underviser, udgav i 2008 bogen Here Comes Everybody: The Power of Organizing Without Organizations. Bogen har én altdominerende pointe: Vi i den opkoblede verden er med stormskridt på vej ind i en tid hvor store – og før så øjensynligt naturlige – organisationer, mister deres relevans.

Here Comes EverybodyPragteksemplet er naturligvis Wikipedia. Før i tiden (læs: for 15 år siden) var det utænkeligt at man kunne skabe et navigerbart leksikon med 10 millioner artikler uden en gigantisk styrende organisation og ret formidable omkostninger. I dag er det muligt fordi samarbejdets infrastruktur er forandret.

Shirky ekstrapolerer sådan set blot på baggrund af en anden ide; nemlig en af økonomen Ronal Coase’s. Coase gik i 1937 i kødet på et spørgsmål der var yderst relevant set fra en neoklassisk økonomisk vinkel: Hvorfor findes der virksomheder? Hvorfor findes der ikke bare enkeltindivider, der dynamisk indgår i forbindelser i markedet?

Coase’s svar var, at en virksomhed, samlet set, kan have en række fordele sammenlignet med en mængde enkeltindivider. En virksomhed kan nemlig have lavere transaktionsomkostninger; de omkostninger som er forbundet med at operere på et marked, hvor man skal skaffe sig information om priser, indgå komplicerede kontrakter osv.

Det kræver en vis volumen at overskue markedets muligheder, og en betydelig administration at håndtere store projekter. Eller: Det gjorde det i hvert fald. Shirkys pointe er at vi i nogle sammenhænge er langt mindre afhængige af store omkostningstunge organisationer/virksomheder i dag. Du kan sætte et professionelt udseende webnyhedsmedie op på en weekend og, hvis motivationen da er på plads hos indholdsleverandører, behøver du ikke have mange omkostninger til drift.

Det må ikke være sjovt at være dagblad…