Engelsk website lader brugere finde film på tværs af platforme

The Dark KnightJeg er professionelt interesseret i filmwebsites, men du har muligvis ikke hørt at det britiske UK Film Council (der svarer omtrent til den mere proaktive del af Det Danske Filminstitut) netop har spenderet 1 million gode pund sterling på et nyt website (halvdelen er brugt på søgemaskineoptimering og onlinemarkedsføring).

FindAnyFilm er et interessant initiativ. Sitet giver englænderen med lyst til at se en film et total (+/-) overblik over hvor og hvordan filmen kan ses: Biograf, DVD, TV, Streaming eller download.

Det lyder måske som almindelig fornuftig digital folkeoplysning, men teknikken i den slags er ikke for børn: Dimsen skal tale med ofte opdaterede biografdatabaser (800 biografer er med), scanne tv-programmer (300 tv-kanaler p.t.), tjekke med iTunes og andet sjov.

Men strategien er også interessant. Intet (eller kun lidt) brugerinddragelse – ingen kommentarer, ingen wiki-agtig funktionalitet – i hvert fald ikke i den nuværende version. Umiddelbart spøjst, men efter min mening har man prioriteret helt korrekt: FindAnyFilm er svaret på spørgsmålet: Jeg vil se film X, hvad er mine muligheder?

Så mangler vi bare svaret på spørgsmålet: Hvordan får vi sådan en på dansk?

Mere omtale i The Guardian hvor PedaloPedro er ret uimponeret

Grundbog om computerspil klarer sig hæderligt

Freespace 2
Susana Toscas, Simon Egenfeldt-Nielsens og min computerspilgrundbog “Understanding Video Games” har i følge forlaget solgt hæderligt i sine første 8 måneder. Ole Ertløv Hansen har I øvrigt netop anmeldt den i tidsskriftet MedieKultur. OEH har pæne ting og sige, men hæfter sig også ved en række kritikpunkter, hvoraf flere er rimelige nok.
Bogen kan købes hos Adlibris for 174 kr. + forsendelse.

Sagt i al videnskabelighed

test tubes 2
Man hører ofte – i nogle medier – journalister karakterisere undersøgelser som henholdsvist videnskabelige eller uvidenskabelige.

Typisk anvendes de uvidenskabelige som oplæg til debat eller kritiske spørgsmål, mens de videnskabelige refereres og anvendes som var det sandheder mejslet i sten og afleveret pænt indpakket på et mellemøstligt bjerg.

Denne 2-deling udvisker desværre et væsentligt faktum: At en hvilken som helst undersøgelse (i princippet i hvert fald) kan placeres på et kontinuum mellem elendig/utroværdig og perfekt/troværdig. Kvalitet er ikke et enten-eller, men et kompliceret spørgsmål med rigtig mange variationsmuligheder.

Det afgørende for den korrekte placering er ikke om undersøgelsen lugter videnskabeligt (f.eks. ved at komme fra et universitet eller være udført af en “forsker”). Det afgørende er heller ikke hvem der har sponsoreret den (skønt en sponsor med interesse i et bestemt udfald bør afføde særlig skepsis). Det afgørende er udelukkende hvordan undersøgelsen er udført (og så har den akademiske verden nogle hårde selektionsmekanismer som selvfølgelig er troværdighedsskabende for en undersøgelse at have været i gennem).

Rent journalistisk, synes jeg der er to væsentlige pointer: Hvis en undersøgelse er elendigt udført og dermed komplet utroværdig, så hjælper det ikke noget at understrege at den er “uvidenskabelig” – så kan den simpelthen ikke bruges til noget som helst (andet end måske at starte en samtale). Og hvis en undersøgelse er født på et universitet, kan den stadigvæk godt være hjælpeløs, da især hvis den ikke har været igennem en hård review-proces.

Den erkendelse synes jeg ikke er lige stærkt rodfæstet på alle redaktioner.

Yderpoler af det forgangne år

New Years Fireworks 2008 033
Min omverden hævder hårdnakket at 2008 skulle lakke mod enden. 2008, min ven, jeg synes aldrig rigtig vi lærte hinanden ordentligt at kende. Men lidt nåede vi da at have med hinanden at gøre. Og i den reduktionistiske sidst-på-året-ånd vil jeg nu opgøre det på listeform:

Bedste faglitterære bog: David Weinbergers Everything is Miscellaneous. Og da i særdeleshed første halvdel. Weinberger er måske ikke menneskehedens mest præcise repræsentant, men EiM er et festligt sammensurium af klassifikationsneurotikere, antikke filosoffer og velturnerede omformuleringer af gamle sandheder. Clays Shirkys Here Comes Everybody var også god.

Bedste skønlitterære bog: Robert Harris’ The Ghost. Selvom den var langt fra så god som Imperium.

Bedste film: Måske trods alt Juno. Tvivlsom nykonservativ morale and all. Ku’ også meget godt lide The Prestige.

Mest sete film: Utvivlsomt Ronja Røverdatter. With a vengeance. And then some.

Mest hørte musik: Flaming Lips’ Yoshimi Battles the Pink Robots. Kun 6 år for sent. Der er håb.

Mest hørte sang i hjemmet: Uden konkurrence, Sys Bjerres Malene. Vi tager den lige et par gange hver aften med danseshow.

Bedste nye gadget: Okay, det er min iPhone. Jeg fortæller folk at jeg primært er glad for kalenderfunktion og smart adressebog. Men i virkeligheden er jeg vild med hver eneste lille obskure feature. Altså udover podcast-download-funktionen, der vist ikke er helt bagt færdig.

Bedste podcast: Mark Kermode’s film reviews. Kermode er den største. Dernæst P1s Mennesker og Medier (kom tilbage Lasse Jensen!), P1a Filmland (for langt til min ringe transporttid, lær af Kermode) samt Thielke+Westerkams Kommunikationscast (bare bliv ved).

Bedste spil: Desktop Tower Defense. Kulminationen på årtusinders spildesign.