Jeg er megatræt af diskussionen om “dybe links”. Faktisk var jeg allerede træt første gang jeg hørte betegnelsen for 8-9 år siden.
Umiddelbart handler diskussionen om kontrol, ophavsret og hvorvidt virksomheder må bruge andres produkter til at tjene penge. Og den diskussion blev så udmærket opridset på et nyligt DONA-arrangement, allervenligst videreformidlet af Kcast (jeg deltog ikke selv). Den, gennemsnitligt set, fornuftsbetonede paneldebat mundede dog ud i den pragmatiske konklusion at der er gode argumenter på begge sider og at det jo tydeligvis går fint nok alt sammen. Jeg er helt uenig.
Tværtimod synes jeg det går rigtig dårligt. Vi har en fuldstændig uklar retstilstand på et, også samfundsmæssigt, centralt område. Indenfor rimelighedens rammer kan man tolke at links (eller “dybe links”) er ulovlige og det gør så en betydelig del af befolkningen til lovovertrædere. Og det er rigtig uheldigt for retsfølelsen. Ligesom det var uheldigt da man frem til begyndelsen af dette årtusinde ikke måtte kopiere filer også selvom det muligvis ikke var i overensstemmelse med lovens ånd og uanset at det “gik fint nok altsammen”.
Det pragmatiske kompromis om at uklarheden jo ikke volder de store problemer, køber jeg heller ikke. Hvor mange offentlige institutioner undlader at linke (og laver dermed dårligere webtjenester) for at holde deres sti klinisk ren? Og hvor mange møder kræver det på landsplan at vedtage en sådan taktik?
Det er på tide at lovgiverne tager stilling. Jeg tror jeg sender en mail til SFs it-politiske ordfører for nu at starte et sted.
Fortsættelse følger…
