Jeg er megatræt af “dybe links”

Links.
Jeg er megatræt af diskussionen om “dybe links”. Faktisk var jeg allerede træt første gang jeg hørte betegnelsen for 8-9 år siden.

Umiddelbart handler diskussionen om kontrol, ophavsret og hvorvidt virksomheder må bruge andres produkter til at tjene penge. Og den diskussion blev så udmærket opridset på et nyligt DONA-arrangement, allervenligst videreformidlet af Kcast (jeg deltog ikke selv). Den, gennemsnitligt set, fornuftsbetonede paneldebat mundede dog ud i den pragmatiske konklusion at der er gode argumenter på begge sider og at det jo tydeligvis går fint nok alt sammen. Jeg er helt uenig.

Tværtimod synes jeg det går rigtig dårligt. Vi har en fuldstændig uklar retstilstand på et, også samfundsmæssigt, centralt område. Indenfor rimelighedens rammer kan man tolke at links (eller “dybe links”) er ulovlige og det gør så en betydelig del af befolkningen til lovovertrædere. Og det er rigtig uheldigt for retsfølelsen. Ligesom det var uheldigt da man frem til begyndelsen af dette årtusinde ikke måtte kopiere filer også selvom det muligvis ikke var i overensstemmelse med lovens ånd og uanset at det “gik fint nok altsammen”.

Det pragmatiske kompromis om at uklarheden jo ikke volder de store problemer, køber jeg heller ikke. Hvor mange offentlige institutioner undlader at linke (og laver dermed dårligere webtjenester) for at holde deres sti klinisk ren? Og hvor mange møder kræver det på landsplan at vedtage en sådan taktik?

Det er på tide at lovgiverne tager stilling. Jeg tror jeg sender en mail til SFs it-politiske ordfører for nu at starte et sted.

Fortsættelse følger…

Engelsk website lader brugere finde film på tværs af platforme

The Dark KnightJeg er professionelt interesseret i filmwebsites, men du har muligvis ikke hørt at det britiske UK Film Council (der svarer omtrent til den mere proaktive del af Det Danske Filminstitut) netop har spenderet 1 million gode pund sterling på et nyt website (halvdelen er brugt på søgemaskineoptimering og onlinemarkedsføring).

FindAnyFilm er et interessant initiativ. Sitet giver englænderen med lyst til at se en film et total (+/-) overblik over hvor og hvordan filmen kan ses: Biograf, DVD, TV, Streaming eller download.

Det lyder måske som almindelig fornuftig digital folkeoplysning, men teknikken i den slags er ikke for børn: Dimsen skal tale med ofte opdaterede biografdatabaser (800 biografer er med), scanne tv-programmer (300 tv-kanaler p.t.), tjekke med iTunes og andet sjov.

Men strategien er også interessant. Intet (eller kun lidt) brugerinddragelse – ingen kommentarer, ingen wiki-agtig funktionalitet – i hvert fald ikke i den nuværende version. Umiddelbart spøjst, men efter min mening har man prioriteret helt korrekt: FindAnyFilm er svaret på spørgsmålet: Jeg vil se film X, hvad er mine muligheder?

Så mangler vi bare svaret på spørgsmålet: Hvordan får vi sådan en på dansk?

Mere omtale i The Guardian hvor PedaloPedro er ret uimponeret

Grundbog om computerspil klarer sig hæderligt

Freespace 2
Susana Toscas, Simon Egenfeldt-Nielsens og min computerspilgrundbog “Understanding Video Games” har i følge forlaget solgt hæderligt i sine første 8 måneder. Ole Ertløv Hansen har I øvrigt netop anmeldt den i tidsskriftet MedieKultur. OEH har pæne ting og sige, men hæfter sig også ved en række kritikpunkter, hvoraf flere er rimelige nok.
Bogen kan købes hos Adlibris for 174 kr. + forsendelse.

Sagt i al videnskabelighed

test tubes 2
Man hører ofte – i nogle medier – journalister karakterisere undersøgelser som henholdsvist videnskabelige eller uvidenskabelige.

Typisk anvendes de uvidenskabelige som oplæg til debat eller kritiske spørgsmål, mens de videnskabelige refereres og anvendes som var det sandheder mejslet i sten og afleveret pænt indpakket på et mellemøstligt bjerg.

Denne 2-deling udvisker desværre et væsentligt faktum: At en hvilken som helst undersøgelse (i princippet i hvert fald) kan placeres på et kontinuum mellem elendig/utroværdig og perfekt/troværdig. Kvalitet er ikke et enten-eller, men et kompliceret spørgsmål med rigtig mange variationsmuligheder.

Det afgørende for den korrekte placering er ikke om undersøgelsen lugter videnskabeligt (f.eks. ved at komme fra et universitet eller være udført af en “forsker”). Det afgørende er heller ikke hvem der har sponsoreret den (skønt en sponsor med interesse i et bestemt udfald bør afføde særlig skepsis). Det afgørende er udelukkende hvordan undersøgelsen er udført (og så har den akademiske verden nogle hårde selektionsmekanismer som selvfølgelig er troværdighedsskabende for en undersøgelse at have været i gennem).

Rent journalistisk, synes jeg der er to væsentlige pointer: Hvis en undersøgelse er elendigt udført og dermed komplet utroværdig, så hjælper det ikke noget at understrege at den er “uvidenskabelig” – så kan den simpelthen ikke bruges til noget som helst (andet end måske at starte en samtale). Og hvis en undersøgelse er født på et universitet, kan den stadigvæk godt være hjælpeløs, da især hvis den ikke har været igennem en hård review-proces.

Den erkendelse synes jeg ikke er lige stærkt rodfæstet på alle redaktioner.