Computerspillenes historie har været en udvikling imod stadig større kompleksitet og fleksibilitet. Nutidens spil er helt anderledes uforudsigelige og 'åbne' end det var reglen for 10-15 år siden. Men der er også betydelige ligheder mellem de nyeste 3D-shootere og disse spils digitale forfædre.

Computerspil er ikke et emne, der har nydt overvældende bevågenhed i forskningssammenhæng. Så selvom man skulle forvente en vis enighed om så 'ungt' et emne er mange detaljer mindre end klare. Hvilket spil var, for eksempel, det første?

Spacewar (Russel, 1962) Prøv Spacewar online

Almindeligvis er svaret Spacewar. Computere var i 1960'erne forbeholdt de få. Maskinerne var enorme og var stort set kun at finde på forskningsinstitutioner eller hos militæret. Den Harvard-ansatte Stephen Russel benyttede i 1961 en computer til at udføre statistiske beregninger for ansatte på universitetet. Han og hans venner havde dog en mere flyvsk interesse; de dyrkede Edvard E. Smiths science fiction-saga Skylark. Med denne i frisk erindring konstruerede de et computerprogram, der lå milevidt fra de hidtil kendte. De skabte spillet Spacewar.

Actionspil som Spacewar var velegnede til hurtige slag og blev grundlag for en hastigt voksende industri. Denne industri satsede primært på såkaldte arkademaskiner. Disse maskiner blev opstillet i særlige arkadehaller (lydoptagelse fra arkadehal - WAV/RealAudio), men rykkede med succeser som Space Invaders (Taito/Bally/Midway, 1978) ud ad halvmørket og ind på caféer og restauranter.

Produktionen af interaktiv underholdning overhalede i 1980'erne filmindustrien økonomisk, men har aldrig været omgærdet af samme prestige og brede kulturelle interesse. Omkring 1980 begyndte en række alternative genrer at manifestere sig. Dette skete primært som følge af den øgede satsning på spillekonsoller (som vore dages PlayStation).

I 1976 fødtes det første adventurespil (Adventure; Woods. Læs mere om Adventure). Senere, i 1980erne, blev strategispillene overordentligt populære i kølvandet på succeser som Pirates (Microprose, 1987) og SimCity (Maxis, 1987).

Genrer: En genreopdeling er - naturligvis - en analytisk konstruktion. Genrer findes ikke ude i virkeligheden. En opdeling skal - kan - derfor ikke vurderes på sin sandhedsværdi, men udelukkende på sin hensigtsmæssighed. I den litteratur vi nævner kan findes talrige eksempler på genreopdeling. En del af disse opdelinger kendetegnes dog ved at sammenblande form, indhold, målgruppe og brugssituation. Kriteriet for vores opdeling i fire genrer er forskellen i succeskriterier og har intet at gøre med hvad det enkelte spil antages at "handle om".

1990erne var karakteriseret ved en omfangsmæssig eksplosion. Mens konsolmarkedet i årtiets sidste halvdel var domineret af Nintendos og Sonys maskiner gjorde CD-ROM-formatet det muligt at udvikle spillenes audiovisuelle elementer uden hensyntagen til små lagermedier. Spillene er blevet større og mere 'fotorealistiske'. En overgang hentede spilproducenterne overordentlig megen inspiration fra filmen, men denne tendens synes (til manges glæde) at være gået i sig selv.

Computerspil spilles nu i høj grad på netværk. Dette kan ses som en tilbagevenden til arkadehallernes sociale element. På netcaféer kan spillerne mødes og spille mod levende modstandere. Dette gør spiloplevelsen mere uforudsigelig og spændende.

Foreslå litteratur