Sideløbende med de mere profitable genrer har simulationsgenren altid eksisteret som en 'seriøs' storebror. Simulationsspil forsøger at formidle en helt konkret oplevelse og rangerer således realisme som det væsentligste træk overhovedet. Det må gerne være spændende, men det skal for alt i verden ligne virkeligheden. For spilleren gælder det fortrinsvist om at mestre komplekse principper som ikke har nogen direkte reference til virkeligheden (f.eks. tryk CTRL+G for at sænke flyets landingshjul).

Mens knapperne glødede hos Spacewar-tilhængerne opstod et mere adstadigt alternativ med spillet Lunar Lander. I tidens ånd gjaldt det her om at lande et rumskib på månens overflade. Spillerens opgave bestod i at angive bremseraketternes brændstofforbrug under landingen ved at indtaste et tal for hver tur. Computeren udskrev herefter information om rumskibets position.

I de tidlige firsere begyndte primitiv grafik at illustrere de lange flyveture. For det var endnu primært flysimulatorer som var populære. Disse kunne (og kan) opdeles i to typer, der satser på henholdsvis kompleks realisme og underholdning. Sidstnævnte har ofte et kampelement og simulerer f.eks. berømte luftslag eller den amerikanske flykampagne over Vietnam.

Senere kom også simulationer af ubådssejlads, bil- og motorcykelkørsel.

Flysimulatorerne vedbliver med at appellere til spillere med stor tålmodighed og opfattes af genrens tilhængere som en særlig 'fornem' undertype. Det er spil som ikke har konkrete mål, men hvor tilfredstillelsen snarere består i at have løst en avanceret koordinationsopgave.

Genren har ikke på nogen direkte måde kastet sig over netværkets muligheder - måske fordi spillene netop egner sig bedst til intense selvstudier sent om natten. Dog har spil som Microsoft Flight Simulator udnyttet Internettets muligheder ved sin åbne struktur, der tillader inkarnerede fans at designe deres egne 'scenarier' som kan videreformidles gennem personlige websites og mere organiserede depoter.

Foreslå litteratur